onsdag den 23. april 2014

Brombærbusk eller ej

Nedenunder følger et billede af min brombærbusk, som nu rigtig er begyndt af blomstre. Imidlertid er jeg dog begyndt at komme i tvivl om, hvorvidt det nu er en brombærbusk eller ej, da der endnu ikke er begyndt at vise sig nogle tegn på bær og jeg har i andre naturområder med brombærbuske set tegn på bær. Fortsættelse følger..

Vandpest

Nedenunder følger et par billeder af vandpest, som er en vandplante.
Den bliver spist af fugle og af visse fisk, som græskarper. Mange fisk lægger æg i vandpest, såsom karper og skaller. I større mængder kan vandpest gøre en sø meget algefuld.


Dyr i min biotop

Det er desværre ikke fordi, det vrimler med dyr i min biotop. Jeg har ikke kunnet se orme eller andet småkravl og det er heller ikke lykkedes mig at få nogle fisk i land, selvom jeg har set tegn på fisk i vandet.

Her er et par billeder af 2 gråænder, som jeg næsten altid ser, når jeg besøger min biotop. Gråanden er en almindelig ynglefugl og stamform til de fleste typer af tamænder. Føden består af vandplanter og smådyr.
Kaldes også for vildand, moseand og stokand. Den forreste and med grønt hoved er en han, mens den brune er en hun.



Nedenunder følger et billede af en vinbjergsnegl. Den er spiselig, men fredet i det omfang, at man kun må indsamle dem til eget forbrug og det ses helst, man spreder indsamlingen, så der ikke sker for store indgreb i de forskellige habitater. Den parrer i maj eller juni og er tvekønnet. Ses sjældent i folks haver, men lever hovedsageligt  på større og mindre bakker og åbne kratområder. Midt i november lukker sneglen huset med en slags kalkforsegling og overvintrer.

Nedenunder ses en almindelig skovsnegl


Det brune og visne bliver skiftet ud med grønne og friske blade/planter

Nu kan man rigtig se, at det hele er begyndt at blomstre og spire; der er ikke mange visne planter eller brune blade tilbage.








søndag den 6. april 2014

Det begynder at blomstre

Nu går det pludselig hurtigt og jeg begynder at kunne se nye planter spire for hver gang, jeg besøger min biotop.

Dette er jeg kommet frem til, kunne være en hvidtjørn. Den blomstrer fuldt ud i maj-juni.

Dette er jeg kommet frem til, kunne være en horse-tidsel. Den er dog let at forveksle med andre arter af tidsel. Den blomstrer juli-september.

Nedenstående kunne være en mangeblomstret frytle, som er en del af sivfamilien, hvilket passer godt sammen med, den står blandt andet siv. Den blomster i maj-juni, så bliver nemmere at bestemme helt, når vi når dertil.


søndag den 9. marts 2014

Planter fra min biotop

Jeg har været i min biotop for at se nærmere på, hvilke slags planter der vokser der.
Da hele biotoppen er et åbent område, har alle planter mulighed for at få sol i løbet af dagen og er hovedsageligt kun sivene ved søen, som får vand konstant.

Her har vi et par billeder af siv, som vokser flere steder rundt omkring søen.
Siv er udbredt over hele Jorden, især i fugtige miljøer i tempererede egne.
I Danmark vokser ca. 20 arter. Blandt de almindeligste kan nævnes glanskapslet siv (Juncus articulatus) og harril (J. gerardi),  samt knopsiv (J. conglomeratus), lysesiv (J. effusus) og blågrå siv (J. inflexus), der danner tætte tuer i moser, grøfter, grusgrave. Den enårige tudsesiv (J. bufonius) er almindelig på al slags fugtig, åben bund.



Her følger et billede af nogle få bellis. De vokser lidt hist og her på græsset i min biotop. Bellis kaldes også for tusindfryd og er kendetegnet ved deres  rosetstillede blade og de margueritagtige blomsterkurve. Den er meget almindelig i Danmark og vokser, hvor der er åben, fugtig og næringsrig jord, såsom græsplæner, på græsmarker og enge, samt ved kyster og langs veje.

Her følger et billede af erantis. Måske der kommer flere i løbet af nogle uger, men denne plet var umiddelbart eneste sted, jeg kunne se dem. De blomster i januar-marts og læser man om den på wikipedia, står der faktisk, hele planten er giftig. Hænger ikke helt sammen med, man altid ser børn plukke dem og jeg også selv jævnligt har gjort det som barn. Det må undersøges nærmere..

Her er billede af en bøgehæk med masser af brune blade. Bladene springer først ud til mindre krøllede og grønne blade i maj. Det er meget normalt for bøgehække at beholde bladene vinteren over, indtil de nye blade kommer. Det er mest de høje bøgetræer, som smider dem over vinteren.

Nedenstående er jeg kommet frem til, er et piletræ. Hvilken slags pil er jeg i tvivl om, men burde være nemt at fastslå, når det rigtig begynder at blomstre i slutningen af maj.


torsdag den 27. februar 2014

Brombærbusk

Var tidligt i morges henne ved min biotop for at se, om der var sket noget spændende og minsandten om der ikke er ved at komme skud på brombærbusken. Det er lidt utydeligt at se på billedet, men de er der!
(Der er ca 3 hvide små skud)



En uge efter er skudene nu langsomt begyndt at blomstre..

mandag den 24. februar 2014

søndag den 23. februar 2014

Linoleumstryk

Da jeg skulle lave tegningen på dette stykke linoleum, blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at det med, at tegne direkte på pladen og skære efter dette, ikke var mig, da jeg ikke er den store tegner, medmindre det bare er blomster og træer :)
Men da jeg gerne ville have en så vellignende efterligning af min legetøjsfigur som muligt, måtte jeg finde en anden løsning og ideen kom hurtigt: hvorfor ikke lave en skabelon, som jeg bare kunne tegne efter?
Jeg printede bare billede af legetøjsfiguren og så var den hurtigt klaret.
Det sværeste var at finde den rigtige skæreteknik; som man kan se på et af billederne, lagde jeg vist flere kræfter i end nødvendigt..

Skabelonen, lige til at tegne efter..

Så har jeg noget at gå efter..

Lidt natur omkring..

Behøver vist ikke at lægge så mange kræfter i næste gang, opdagede jeg bagefter :)

Det færdige resultat..

søndag den 16. februar 2014

Billedbog

En helt almindelig dag for sådan en ko..
 Soler sig..
 Som ko kan man godt klatre.
 Når man ikke kan holde sig til egne græsgange, må man holdes inde..
 Møder en ven på vejen..
 Dagens arbejde..
 Efter en lang dag kan man godt blive tørstig..
 Så siger vi godnat..
En almindelig dag for en ko bliver nu snart udgivet som bog :)

lørdag den 15. februar 2014

Biotop

Jeg har valgt min biotop ud fra, der både er vand og planter rundt omkring samt, at det er let tilgængeligt. Der er sjældent mennesker der, så jeg skal ikke "stå i kø" for at kunne undersøge og udforske biotopen og der er ikke længere end, jeg kan gå derhen, så jeg kan komme derhen alle tider på døgnet.
Nedenstående billeder viser et overblik over min biotop; en sø med skrænt og lille stykke græsplæne omringet af et mindre stykke skov og ud til en lille vej. Som man kan se på et af billederne kan man være heldig at se nogle ænder engang imellem, hvis man er heldig kan man fange nogle fisk (gedder, gråskaller, rudskaller, løjer, suder) og til foråret skulle der gerne komme åkander på søen også.

 Det lille "vandhul" man kan se forrest i nedenstående billede er en lille bæk eller vandudløb, der munder ud på den anden side af stien
Nedenstående billede er en brombærbusk, som jeg blandt andet har tænkt mig at følge fremover.

Nedenstående er en skitse af min biotop set fra oven så vellignende som muligt :)