onsdag den 23. april 2014

Dyr i min biotop

Det er desværre ikke fordi, det vrimler med dyr i min biotop. Jeg har ikke kunnet se orme eller andet småkravl og det er heller ikke lykkedes mig at få nogle fisk i land, selvom jeg har set tegn på fisk i vandet.

Her er et par billeder af 2 gråænder, som jeg næsten altid ser, når jeg besøger min biotop. Gråanden er en almindelig ynglefugl og stamform til de fleste typer af tamænder. Føden består af vandplanter og smådyr.
Kaldes også for vildand, moseand og stokand. Den forreste and med grønt hoved er en han, mens den brune er en hun.



Nedenunder følger et billede af en vinbjergsnegl. Den er spiselig, men fredet i det omfang, at man kun må indsamle dem til eget forbrug og det ses helst, man spreder indsamlingen, så der ikke sker for store indgreb i de forskellige habitater. Den parrer i maj eller juni og er tvekønnet. Ses sjældent i folks haver, men lever hovedsageligt  på større og mindre bakker og åbne kratområder. Midt i november lukker sneglen huset med en slags kalkforsegling og overvintrer.

Nedenunder ses en almindelig skovsnegl


Ingen kommentarer:

Send en kommentar