søndag den 9. marts 2014

Planter fra min biotop

Jeg har været i min biotop for at se nærmere på, hvilke slags planter der vokser der.
Da hele biotoppen er et åbent område, har alle planter mulighed for at få sol i løbet af dagen og er hovedsageligt kun sivene ved søen, som får vand konstant.

Her har vi et par billeder af siv, som vokser flere steder rundt omkring søen.
Siv er udbredt over hele Jorden, især i fugtige miljøer i tempererede egne.
I Danmark vokser ca. 20 arter. Blandt de almindeligste kan nævnes glanskapslet siv (Juncus articulatus) og harril (J. gerardi),  samt knopsiv (J. conglomeratus), lysesiv (J. effusus) og blågrå siv (J. inflexus), der danner tætte tuer i moser, grøfter, grusgrave. Den enårige tudsesiv (J. bufonius) er almindelig på al slags fugtig, åben bund.



Her følger et billede af nogle få bellis. De vokser lidt hist og her på græsset i min biotop. Bellis kaldes også for tusindfryd og er kendetegnet ved deres  rosetstillede blade og de margueritagtige blomsterkurve. Den er meget almindelig i Danmark og vokser, hvor der er åben, fugtig og næringsrig jord, såsom græsplæner, på græsmarker og enge, samt ved kyster og langs veje.

Her følger et billede af erantis. Måske der kommer flere i løbet af nogle uger, men denne plet var umiddelbart eneste sted, jeg kunne se dem. De blomster i januar-marts og læser man om den på wikipedia, står der faktisk, hele planten er giftig. Hænger ikke helt sammen med, man altid ser børn plukke dem og jeg også selv jævnligt har gjort det som barn. Det må undersøges nærmere..

Her er billede af en bøgehæk med masser af brune blade. Bladene springer først ud til mindre krøllede og grønne blade i maj. Det er meget normalt for bøgehække at beholde bladene vinteren over, indtil de nye blade kommer. Det er mest de høje bøgetræer, som smider dem over vinteren.

Nedenstående er jeg kommet frem til, er et piletræ. Hvilken slags pil er jeg i tvivl om, men burde være nemt at fastslå, når det rigtig begynder at blomstre i slutningen af maj.


1 kommentar:

  1. Hejsa

    Tror du stadig det er en pil? Kan du ikke lægge et foto ind af et blad (gerne på en ensfarvet baggrund). Hvordan går det med at finde 5 dyr?

    SvarSlet